Skal du flytte hjemmefra? Få et overblik over forsikringerne
Skal du flytte hjemmefra? Få et overblik over forsikringerne
Det er et stort skridt at flytte hjemmefra, og der er mange praktiske ting som fx forsikringer, du nu selv skal have styr på. Vi vil gerne hjælpe dig godt på vej med et samlet overblik over, hvilke forsikringer vi som minimum anbefaler dig at tegne, når du flytter i dit eget.
Er du i fuld færd med at slæbe flyttekasser fra dine forældres bolig ind i din nye lejlighed? Eller går du med overvejelser om at flytte hjemmefra snart? Så skal du huske at få tegnet de rette forsikringer. Her får du de to vigtigste.
1. Pas på din ejendele med en indboforsikring
En indboforsikring dækker økonomisk, hvis der skulle ske noget med dine ejendele. Det kan eksempelvis være, hvis din computer bliver stjålet, kaffemaskinen kortslutter eller sofaen tager skade på grund af et sprunget vandrør.
Når du tegner en indboforsikring, får du desuden ansvarsforsikring med i pakken, der dækker, hvis du kommer til at skade andre eller deres ting. Derudover dækker mange indboforsikringer også retshjælp, elskade, tricktyveri og identitetstyveri.
Inden du tegner en indboforsikring, kan det imidlertid være en god idé at undersøge, om dine forældres indboforsikring dækker dit indbo, selvom du ikke bor hjemme længere. Nogle indboforsikringer dækker nemlig udeboende børn under 21 år, så længe de bor alene.
Til gengæld er det muligt at splitte indboforsikringen og dermed deles om udgifterne, hvis du bor sammen med en kæreste, ven eller roomie.
2. Pas på dig selv med en ulykkesforsikring
Skulle du komme ud for et uheld, er det godt at have en ulykkesforsikring i ryggen. Den vil nemlig være dit økonomiske sikkerhedsnet hvis du skulle være udsat for en ulykke.
En ulykkesforsikring vil dække varige mén, hvis du fx er med i et trafikuheld eller styrter på skituren eller cyklen. Derudover kan du selv skræddersy forsikringen, så den passer til dine behov. Det er blandt andet muligt at udvide ulykkesforsikringens dækningsomfang ved at supplere med følgende tilvalg:
- Tandskade: Omkring 50.000 danskere kommer hvert år til skade med deres tænder, og tandlægeregningen kan blive en stor omkostning, hvis du ikke har en forsikring.
- Heltid- eller deltidsdækning: Du vælger selv, om forsikringen skal dække både arbejde og fritid, men vi anbefaler en heltidsdækning, så du er forsikret alle døgnets timer.
- Motorcykel: Har du motorcykel kan du tegne en forsikring, der træder til ved ulykker, der giver varige mén.
- Farlig sport: Dyrker du sportsgrene som motorsport, bjergbestigning, kampsport eller faldskærmsudspring, kan det være en god idé at udvide din ulykkesforsikring, så den også dækker, hvis du kommer til skade i forbindelse med træning eller kamp.
Læs mere om ulykkesforsikring hos vores samarbejdspartner Privatsikring.
Lad os hjælpe dig
Hvis du flytter direkte hjemmefra og ind i et ejet hus, bør indbo- og ulykkesforsikringen suppleres med både husforsikring og ejerskifteforsikring.
Er du i tvivl om, hvordan du bliver dækket på lige præcis den måde, der matcher dine behov og ønsker, kan din rådgiver hjælpe dig med at booke et forsikringsmøde.
Kontakt Spar Nord – en bank for hele familien
Hvad kan vi hjælpe dig med? Kontakt os helt uforpligtende, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Vi er her for at rådgive.