Kunde i Spar Nord Østerbro: – Jeg får altid den rigtige rådgivning på det rigtige tidspunkt

4301 · Østerbro · Nyhedsrummet · Kundetestimonial

Kim Jensen har haft den samme bankrådgiver siden 2011 og sætter stor pris på den tætte og loyale relation, de har. For Kim har relationen blandt andet betydet tryghed og store besparelser. Læs mere om, hvordan det er for Kim at være kunde i Spar Nord Østerbro.

– Jeg fik Martin som rådgiver i 2011, da han lige var blevet færdiguddannet, og han har sidenhen været en god og trofast sparringspartner for mig, fortæller Kim Jensen om sin bankrådgiver, Martin Sonn Merring, som sidenhen er blevet afdelingsdirektør i Spar Nord Østerbro.

Kim på 67 år har haft brug for finansiel sparring og rådgivning i forskellige sammenhænge gennem de seneste år. Her har Martin altid trådt til med værdifulde input og en hjælpende hånd, og det er Kim meget taknemmelig for:

– Martin står altid klar til at besvare spørgsmål og finde gode løsninger. Jeg føler mig utrolig godt behandlet, og vi kender efterhånden hinanden rigtig godt, så Martin ved lige, hvad jeg har brug for, lyder det fra Kim, der fortsætter:

– Det er vigtigt, at jeg har en rådgiver, jeg kender og stoler på, og at jeg ikke bare får en ny rådgiver, hver gang jeg henvender mig til banken.

 

Fingeren på pulsen

Kim fremhæver også, at Martin har fingeren på pulsen og ved, hvad der rører sig – og så ved han, hvad der er bedst for hans kunder:

– Martin er opsøgende og på forkant med tingene. Som fx dengang han spurgte ind til min pension. Han kunne se, jeg havde flere pensionsaftaler i forskellige selskaber og anbefalede, at jeg samlede dem ét sted. Det var ikke noget, jeg selv havde tænkt på, men jeg kunne jo godt se, det var en god idé. Udover at skabe et bedre overblik for mig har det også betydet store besparelser og ikke mindst et fint afkast, så det må jo siges at være en gunstig situation for begge parter.

Herudover var Martin også en stor hjælp, da Kim havde fundet en andelsbolig, han gerne ville købe. Martin undersøgte andelsboligforeningen grundigt og fandt frem til, at den havde en dårlig økonomi, og han anbefalede derfor Kim at genoverveje købet.

– Og så gav han mig kontaktoplysningerne på en boligrådgiver, der kunne hjælpe mig videre. Det er trygt at have Martin på sidelinjen. Han kommer altid med den rigtige rådgivning på det rigtige tidspunkt, fortæller Kim, der samtidig fremhæver betydningen af at have en lokal bank, der kender området og har kontakterne i orden.

Publiceret d.
26. april 2022